En af de hyppigste årsager til at man ikke har det godt i overgangsalderen er stress. Men jeg høre ofte kvinder sige, at de ikke føler sig stressede. Der er ikke travlt på jobbet og de føler sig ikke stressede. Men du kan faktisk godt være stresset uden at FØLE dig stresset. Det skyldes, at der findes flere former for stress – faktisk hele 6 – som kan have en betydning for din overgangsalder.
Fælles for alle disse stress typer er, at de alle sammen påvirker dit nervesystem og dermed inddirekte også kan påvirke dine hormoner. Derfor er det så vigtigt for din trivsel i overgansgalderen, at du kender din stress load – altså den stress belastning din krop er i.
1.Fysisk stress
Den første stress form er fysiske stress. Fysisk stress er ting der skaber ubalance i din krops biokemi og dermed trigger stress responsen og belaster kroppen.
Eksempler på fysiske tilstande der kan skabe stress i kroppen er:
- Næringsmangler
- Toxiner i hverdagen (plastik, tungmetaller, xenoøstrogener)
- Blodsukker ubalancer
- Dårlig søvn
- Dårlig fordøjelse
- Allergier og sensitivitet (fx gluten, lactose)
2. Grund stress
Den næste stress form er det jeg kalder for grundstress. Grundstress er en stress form som er så subtil og stille, at du højst tænkeligt har vænnet dig til at den er der. Den ligger om en slags underlægningsmusik til dit liv og du kan kende den ved, at du altid føler dig lidt på vagt, altid har paraboler ude for at fornemme, hvordan andre har det. Du mærker andre menneskers tilstand og bliver påvirket af den. Det er også en stress der kan kendes ved, at du ofte forestiller dig det værste, bekymrer dig meget og har det bedst når du har kontrol. Der er intet galt med alt dette men det påvirker nervesystemet og gør, at det ofte er i en tilstand af alarmberedskab. Hvis du kan genkende grundstress så kan du måske også genkende følelsen af altid at være lidt alert.
Grundstress har det med at føre en masse andre ting med sig som relaterer sig til lavt selvværd, lav selvtillid, tendens til at være meget selvkritik og hård ved sig selv. Man stiller store krav til sig selv. Det betyder, at der hele tiden ligger en sang og summer af, at man ikke gør det godt nok, at det ikke er godt nok at man ikke er god nok. Og det skaber en støj som vi ikke er bevdist om, ikke hører, men som påvirker nervesystemet.
3. Hverdags stress
De fleste genkender hverdagsstress og den kommer af det travle liv vi ofte lever. Det er alle de praktiske gøremål vi skal, alt det vi skal have styr på men det er også den mangel på ro og restitution som følger med hverdagsstress. Så kombinationen af mange opgaver og ingen hvile, er en sikker opskrift på stress.
Du kan kende hverdagsstressen på, at du ofte har tankemylder inden du skal sove fordi din hjerne stadig kører i planlægning. Det kan være trætheden gør at du næsten ikke kan slæbe dig igennem eftermiddagen og alligevel ligger du lysvågen når du skal sove. Du kan kende den på, at du føler at dit hovede kører på overdrive eller at du nærmest er gået over i den modsatte grøft og næsten ikke kan overskue hverdagen mere.
Hverdags stress giver ofte en følelse af at ønske sig væk fra sit eget liv fordi det ofte blot handler om overlevelse. Der er ikke tid til at nyde og at have fokus på velvære og tid alene. Det er i hvert tilfælde den histore man fortæller sig selv. Det kan være en følelse af, at være fanget uden at kunne se hvordan man kan komme ud af alle de mange opgaver der er. Meget ofte bliver en stress sygemelding både vejen ud og også wake up kaldet.
Hverdagsstress er med til at skabe det som også kaldes for mental load – de ofte usynlige roller vi har som kvinder og som vi ofte ikke engang selv er klar over at vi tager på os. Du kan høre mere om mental load og overgangsalderen i podcasten Magiske Menopause episode 1/2.
4. Adfærds stress
Der er også en form for stress som kommer fra din adfærd og de roller du spiller.
Denne stress form har ofte rod i en tilpasningsstrategi ligesom ved grundstress. Vi lærer meget tidligt, at vi få mest anerkendelse når vi præsterer, når vi er søde, når vi er hjælpsomme og tilsidesætter os selv. Så vi tilpasser vores adfærd så den passer med det der forventes.
Det betyder at du fx påtager dig en rolle som egentlig ikke er den du i virkeligheden er. Det er stressende for dit nervesystem, at du spiller en rolle som ikke er dig. Det er krævende energimæssigt men det er også stressende fordi det ofte bunder i frygt, hvilket har en biokemisk konsekvens i kroppen.
Så hvad er det så for roller jeg tænker på?
Den klassiske er perfektionisten – hende der aldrig afleverer noget halvfærdig men altid går en ekstra mil og kan presse sig selv indtil noget er perfekt. Fiasko eller at fejle er hendes største frygt.
Det kunne også være pleaseren – det er hende der altid er der for alle andre, giver af sig selv også når der ikke er ressourcer, hende der sætter andres behov over sine egn. Hendes største frygt er at blive forladt eller ikke at være god nok.
Der er intet galt i at være perfektionist eller pleaser – det er bare ikke sådan du er født. Det kan være meget krævende at være i disse roller og de bliver faktisk ofte udfordret i overgangsalderen og især hvis du oplever at gå ned med stress. Der findes mange andre roller som kan skabe stress men disse to ser jeg oftest hos de kvinder jeg møder i min klinik.
5. Spirituel stress
Spirituel stress opstår, når vi igennem meget lang tid har været væk fra os selv, ikke har lyttet til os selv, har overskredet vores egne grænser (oftest fordi vi ikke kan mærke dem), ikke har lyttet til vores behov, ikke har handlet på længsler og drømme og sat os selv aller bagerst.
Med andre ord – din sjæl savner dig, den længes efter at du skal se den, lære den at kende igen og tillade dig selv at være den du i virkligheden er.
6.Belastnings stress
Det er den stress som oftest kommer fra ydre belastninger og som regel er den uden for vores kontrol. Det kan fx. være sygdom, økonomiske problemer, arbejde, altså ydre bealstninger som skaber stress i vores system fordi vi enten ikke kan gøre noget ved det eller ikke har ressourcerne til at håndtere det. Det er selvfølgelig også:
- Traumer (PTSD)
- Tab og svigt
- Ubearbejdede følelser
- Relationer (fx manglende evne til at sætte grænser, energivampyrer)
- Manglende støtte
- Alvorlig sygdom
Kan du genkende nogle af disse stress former?
De fleste kvinder har flere af disse stress former kørenede og det har en meget stor betydning for din stress load og dermed dine hormoners tilstand. At finde ind til den optimale trivsel i din overgangsalder handler derfor også om at blive bevidst om hvordan din stress load ser ud, hvad der eventuelt støjer i dit liv så du kan skabe langtidsholdbar (hormonel) balance.
