CBD og overgangsalder

Vidste du at din krop indeholder et system som kaldes for det endocanabinoide system?

Endo – hva’ for en fisk???

Det lyder kryptisk og hvis du ikke har hørt om det, er du ikke den eneste.

Dit endocannabinoide system har stor betydning for bl.a. søvn sult, immunforsvar, hormonsystem, hukommelse, humør og smerteropfattelse. Det har stor betydning for kroppens evne til at bevare en balance imellem alle kroppens funktioner – også kaldet for homeostase.

Men hvad har det med CBD at gøre?

Jo ser du dit endocanabinoide system har receptorer, altså “nøglehuller”, til de cannabinoider som CBD indeholder og det betyder at din krop kender CBD og kan bruge det til at regulere det endocannabinoide system.

Lidt nørdet, det ved jeg godt, men det er så vildt at kroppen faktisk selv producerer cannabinoider (kaldes også for endocannabinoider) og genkender CBD.

Derfor er CBD et virkelig spændende og naturligt tilskud til mange forskellige udfordringer og symptomer. Det kan nemlig blandt andet bruges til at lindre de gener og symptomer som kan forstyrre livskvaliteten i overgangsalderen.


Hvad er CBD?

Men hvad er CBD så helt nøjagtigt?

CBD står for CannaBiDiol og en ud af 80 forskellige cannabinoider som findes i planten cannabis sativa. Planten findes i flere udgaver, hvoraf hamp er en af dem som indeholder meget CBD og knap så meget af det euforiserende stof som kaldes for THC (tetrahydrocannabinol). Derfor er hamp den plante der primært bruges til udvindelsen af CBD produkter. Men andre ord så er CBD et kosttilskud der er udvundet af hamp.


CBD og overgangsalder

Interessen for CBD i forbindelse med at lindre forskellige overgangsalder relaterede genere er stigende især i USA, hvor der dukker blere og flere producenter op med CBD produkter specifikt til kvinder i overgangsalderen. Forskningen følger kun langsomt med men der er flere spændende studier i gang omkring CBD og overgangsalder. Man er blandt andet ved at undersøge om CBD også har effekt på hedeture.

CBD kan hjælpe kvinder i overgangsalderen med flere forskellige gener og symptomer:


1. DÆMPER INFLAMMATION

Når østrogen begynder at falde i.f.m. overgangsalderen kan det påvirke vores inflammationsgrad fordi østrogen dæmper inflammation. Det betyder at vi lettere kan blive inflammerede, hvilket mange mærker som fx ledsmerter, muskelsmerter og ledegigt. CBD kan dels hjælpe med at reducere smerte fordi det har en smertestillende effekt men det har også en antiinflammatorisk effekt.


2. STABILISERER HUMØR

Faldende østrogen kan også påvirke neurotransmittere som fx serotonin, hvilket kan vise sig som tristhed og depression. CBD kan aktivere dine serotonin receptorer og derfor afhjælpe humør ændringer.


3. DÆMPER ANGTS OG URO

Når progesteron falder kan det påvirker dannelsen af en anden neurotransmitter – GABA – som har beroligende effekt. Derfor kan man opleve angst og uro også selvom man aldrig har haft angst tidligere. CBD kan afhjælpe angst og uro ved at det dels stabilisere GABA men også i sig selv har en beroligende effekt.


4. BEDRE SØVN

Da CBD virker beroligende og også kan balancere GABA så har det en meget positiv effekt på søvn. Det kan både hjælpe dig hvis du har svært ved at falde i søvn og hvis du vågner i løbet af natten og ikke kan sove. Ud over den beroligende effekt har CBD også en effekt på dit nervesystem som gør at du sover dybere og derfor kan opleve at en søvn som er af meget beder kvalitet.


5. SMERTELINDRING

Da CBD også har en smertelindrende effekt kan det bruges både lokalt men også oralt til at mindske smerter fra fx led og muskler. Der findes gel og creme til at smøre direkte på det ømme led og kan også virke mod muskelspændinger i nakke og dermed lindre hovedpine forårsaget af spændinger.

Der er sikkert mange flere områder, hvor CBD kan have en effekt men det er et kendt faktum at vores endocannabinoide system kan komme ud af balance helt generelt i.f.m. overgangsalderen og at det kan være en af forklaringerne på at vi kan få følelsen af at stress tærsklen, søvnen- og humøret kan ændre sig. Det endocanabinoide system har nemlig et tæt forbindelse til dit nervesystem og det er ofte på overarbejde hos kvinder der oplever mange gener og symptomer i deres overgangsalder. Men på dette område mangler der stadig mere forskning.


Hvordan føles det at tage CBD?

Du bliver ikke skæv! Det er nok den største bekymring og det største forbehold jeg hører. Men du behøver ikke være urolig. CBD indholder kun en meget lille dosis af det euforiserende stof THC. Den lovlige grænse er max 0,2% THC og det er derfor den maximale dosis som CBD produkter indeholder. 

Du bliver primært meget afslappet og afhængig af dosis kan du også blive træt og døsig. Det betyder, at du både kan bruge det til at opnå ro men også til at falde i søvn. Du bliver ikke groggy dagen efter med mindre du tager en for stor dosis.



Hvordan tager man CBD?

CBD findes i flere former fx. olie som man drypper under tungen, kapsler, vingummi, suppositorier, cremer, vape (e-cigaretter).

Den mest potente og hurtigtvirkende metode, er ved at dryppe det under tungen eller at vape. Jeg har ikke selv erfaring med at vape så det vil jeg ikke gøre mig til ekspert i.

Derimod har jeg erfaring med kapsler og dråber og derfor er det også det jeg anbefaler.


Hvilken dosis skal jeg starte med?

Hvis du er nysgerrig på at prøve CBD, er det vigtigt at starte med en lav dosis og bevæge dig op til du har en effekt.

Tjek dog altid med producenten, hvad de anbefaler da der kan være stor forskel på styrken. De fleste har CBD produkter som er milde og det er bedst at starte med dem. 

Styrken afhænger også af, hvilken form du ønsker at tage CBD i. Hvis du vil have CBD som skal virke hurtigt er dråber bedst men fx til kroniske søvnproblemer kan det være rigtig godt med kapsler som dog først virker efter ca 1-2 timer. Det kan være en fordel hvis du vågner midt om natten og ikke kan sove. Men du kan også tage det 1-2 timer inden sengetid og da vil du få effekten når du går i seng. Den maximale dosis af CBD bør ikke overstige 1500 mg om dagen men denne mængde burde ikke være nødvendig for at få effekt. En enkelt dråbe indeholder typisk 5 mg og de milde kapsler indeholder typisk 10 mg. De fleste oplever en beroligende effekt ved 10-20 mg.


Bivirkninger

CBD tåles af langt de fleste og der er meget få bivirkninger. Der kan dog være forbigående gener som fx.:

  • Mavesmerter/kvalme
  • Hovedpine
  • Tørhed i munden
  • Diarre
  • Nedsat appetit
  • Træthed

De fleste oplever at bivirkningerne forsvinder efter kort tid.


Er CBD lovligt?

Det er lovligt at købe og bruge CBD i Danmark men det er ikke tilladt at sælge det. Derfor findes det ikke i danske butikker. Det kan derimod købes på udenlandske hjemmesider, hvoraf mange af dem er dansk sprogede.

Det er lovligt i mange lande i Europa og du kan støde på CBD butikker flere steder. Jeg stødte selv på en CBD butik da jeg var i Rom sidste år som havde mange typer af CBD produkter fx. gel til ledegigt, ansigtscreme, læbepomader mm. 


Hvilken CBD er bedst?

Der finde utrolig mange mærker, styrker og kvaliteter. Det optimale er, hvis de også har en chat funktion så du kan stille spørgsmål til deres produkter. Derudover kan du følge disse guidelines:

  • Vælg økologisk CBD
  • Vælg fuldspektrum CBD
  • Undgå smagstilsat CBD (CBD smager ikke særlig godt og bliver ofte tilsat forskellige smagsstoffer for at kamuflere den grimme smag)
  • CBD til søvnproblemer – vælg CBD som indeholder myrcene eller beta-Caryophyllene.
  • Vælg producenter som kan vise en COA (Certificate of Analysis) – en CBD kvalitetskontrol som garanterer dig at produkter indeholder det der står og ikke indeholder andre ting som fx sprøjtemidler mm.

OBS på rodårsager

Selvom CBD virker som et slags mirakel middel for kvinder i overgangsalderen er det for visse symptomer og gener kun symptom behandling. Søvnproblemer, angst og uro kan have forskellige rodårsager og det er altid den mest langsigtede løsning at finde ind til kernen af, hvorfor du har det som du har det. Men CBD giver dig mulighed for at lindre gener og symptomer relativt hurtigt og kan give dig livskvalitet mens du arbejder på at hele det der evt. er i ubalance i dine hormoner.


Disclaimer

Informationen er ment som inspiration og du bør generelt rådføre dig med din læge, inden du indtager kosttilskud. Denne information erstatter ikke lægelig vejledning. Har du mistanke om at du fejler noget bør du kontakte din læge. 


Kilder:

Biological Psychiatry. AN Introduction to the Endogenous Cannabinoid System. https://www.biologicalpsychiatryjournal.com/article/S0006-3223(15)00869-0/fulltext

https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fnmol.2020.00125/full